Behandling af menopausale symptomer
Hvad kan jeg selv gøre?
-
For nogle udløses hedeture af koffein, alkohol eller varme drikke.
-
Stress øger også symptomene.
-
Tilskud af Omega-3 har vist sig at hjælpe mod hedeture
-
Træning hjælper og overvægtige patienter har i gennemsnit flere problemer med hedeture, så hvis du er overvægtig anbefales vægttab.
-
Der findes også hormonfri præparater, som kan købes på apoteket uden recept. Eksempler på sådanne præparater er Remifemin og Femarelle.
-
Nogle bliver hjulpet af johannesurt.
Hvilken behandling kan være relevant fra lægen eller gynækologen?
Hormonbehandling med østrogen er den mest effektive behandling af symptomer forbundet med overgangsalderen. Hormonbehandling har både kendte bivirkninger og sundhedsfremmende effekter, og behandlingen bør derfor drøftes med en læge.
Vejen frem
Uanset typiske symptomer, er vægtøgning almindelig omkring overgangsalderen. Denne vægtøgning kommer ofte med en ændret fedtfordeling med mere fedt omkring taljen, og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Efter overgangsalderen stiger risikoen for forskellige kræftformer også, herunder brystkræft, som er den hyppigste kræftform blandt kvinder.
Hvad kan jeg selv gøre for at forbedre mit helbred på lang sigt?
-
Undgå overvægt og højt alkoholforbrug
-
Brug kalk- og D-vitamintilskud, som mindsker risikoen for knogleskørhed. D-vitamin reducerer sandsynligvis også kræftrisikoen
-
Få en sund kost. Typiske gode råvarer er: Grøntsager som spinat, broccoli (især broccolispirer) og kål, olivenolie, nødder og fisk.